Hvad er karpaltunnelsyndrom?
Hvad er karpaltunnelsyndrom?
Karpaltunnelsyndrom er en tilstand, der forekommer hos 7-16% af alle voksne, hvilket gør det til en almindelig lidelse i hele Storbritannien. Det er en tilstand, der i høj grad rammer kvinder på grund af hormonelle udsving, der øger væskeindholdet i kroppen. Dette er især relevant i forbindelse med graviditet. Derudover er det en tilstand, som folk bliver mere udsatte for, når de bliver ældre.
I denne artikel kan du lære mere om karpaltunnelsyndrom - hvordan man håndterer det, og hvordan man undgår det. Vi fortæller dig om tilstanden, hvordan man behandler den, og hvordan man forebygger den.
Karpaltunnelsyndrom er en tilstand i karpaltunnelen, som er en passage i håndleddet, hvor de ni bøjesener i håndleddet løber sammen med den store følenerve, medianusnerven.
Det opstår på grund af hævelse i vævet, som efterlader for lidt plads til, at nerven kan fungere gnidningsløst, og som klemmer den i processen. Det kan føre til irritation og betændelse, som igen kan resultere i karpaltunnelsyndrom - ofte en betydelig gene, der forværres om natten.
Kilde: NHS
Symptomer på karpaltunnelsyndrom
- Smerter og snurrende fornemmelser i fingrene - oftest i langfingeren og pegefingeren
- Nedsat følelse i nervens forsyningsområde (tommelfinger, pegefinger, langfinger, den halvdel af ringfingeren, der er tættest på langfingeren, håndfladen svarende til den del, der ligger under de nævnte fingre).
- Nedsat kraft og mindre muskelkraft i tommelfingeren
- Det forværres om natten, eller når armen stadig er
- Vanskeligheder med at håndtere små genstande som f.eks. mønter (på grund af nedsat bevægelse og koordination)
- Nedsat kraft i de berørte fingre
Kilde: OrthoInfo
Hvornår skal man ringe til en læge?
Nogle symptomer på karpaltunnelsyndrom er lette at leve med, hvorfor det kan være fristende at udskyde håndteringen af lidelsen. Hvis du oplever konstant nedsat følelse og muskelsvind, bør du handle med det samme, da disse to symptomer kan være tegn på, at nerven er alvorligt klemt. I sådanne tilfælde kan det uden behandling føre til permanente skader, som ikke kan afhjælpes med kirurgi.
Kilde: Mayo-klinikken
Diagnosticering af karpaltunnelsyndrom
Man kan lave en test for karpaltunnelsyndrom ved hjælp af Phalens forsøg: Når håndleddet bøjes kraftigt, opstår der en sovende fornemmelse i fingrene inden for ½ minut, da trykket på medianusnerven øges. Der kan også være smerter, som stråler ud i underarmen. Hvis du ikke lider af tilstanden, bør du gøre ovenstående i op til 3 minutter eller længere uden nogen smerte eller følelse.
Hos lægen stilles diagnosen ud fra, hvordan du beskriver dine symptomer. Hvis tilstanden er alvorlig, vil du få foretaget en nerveledningsundersøgelse.
Kilde: Fysio-Pedia
Hvad er de vigtigste årsager til karpaltunnelsyndrom?
Hvis karpaltunnelen bliver for snæver, kommer medianusnerven, som løber igennem den, i klemme. I så fald vil der opstå irritation eller smerte, hvilket betyder, at du normalt ikke kan bruge din hånd.
Der er mange grunde til, at karpaltunnelen strammer. Den mest almindelige årsag til karpaltunnelsyndrom er betændelse i vævet i håndleddet, da det forårsager hævelse, som lægger pres på nerven.
Der er ofte ingen specifik grund til, at betændelsen opstår, hvilket naturligvis kan være ret frustrerende. Typisk vil man begynde at undersøge, om det er relateret til seneirritation og reumatoid artrit.
Årsager til karpaltunnelsyndrom
- Seneirritation
- Reumatoid artrit
- Følger af knoglebrud
- Medfødte trange pladsforhold
- Lavt stofskifte
- Graviditet
- Diabetes
- Overbelastning ved ensidige håndbevægelser under arbejdet.
Arbejdsrelateret karpaltunnelsyndrom
- Der er en øget risiko for karpaltunnelsyndrom ved at udføre arbejdsbevægelser, der enten er kraftige eller gentagne
- Der er en øget risiko ved konsekvente hånd- og armvibrationerHvis dine håndled konsekvent strækkes uden aflastning, kan det spille en rolle i udviklingen af tilstanden.
- Korrekt kropsmekanik er afgørende for at forebygge tilstanden sammen med konsekvente pauser for at hvile, strække ud og skifte stilling.
- Din arbejdsstations opsætning er afgørende for at sikre et ordentligt arbejdsmiljø.
Kilde: University of Michigan Health
Karpaltunnelsyndrom er en arbejdsskade, hvis du er udsat for en arbejdsbelastning, der udløser tilstanden. Det er typisk din læge, der foretager vurderingen. For at være berettiget skal du sætte kryds i alle tre felter nedenfor:
Den sagsøgte har en omsorgspligt over for dig (juridisk set vil det altid være tilfældet i et arbejdsgiver/arbejdstager-forhold). Uagtsomhed fra din arbejdsgivers side betød, at de brød deres omsorgspligt, og på grund af uagtsomheden har du fået konstateret karpaltunnelsyndrom.
Kilde: Anmeldelse af ulykke i dag
Hvordan kan man kurere karpaltunnelsyndrom?
1. Aflastning
I første omgang handler håndteringen af karpaltunnelsyndrom om lindring. Undgå den aktivitet, der forårsager tilstanden, og reducer, hvor meget du bærer og løfter med hånden. Det er fornuftigt at støtte håndleddet med en skinne, så du kan reducere irritationen. Hvis du er overvægtig, kan et vægttab være med til at gøre dig mindre udsat for tilstanden i det lange løb, og se også på dit arbejdsmiljø for at se, om du er i risikozonen i arbejdstiden. Er du indstillet korrekt på kontoret med f.eks. et ergonomisk tastatur til karpaltunnelsyndrom?
2. Steroidindsprøjtninger
Hvis en håndledsskinne ikke hjælper, kan en steroidindsprøjtning i håndleddet måske virke. Det får hævelsen omkring nerven til at falde og lindrer symptomerne på karpaltunnelsyndrom. Steroidindsprøjtninger virker ikke altid første gang, og derfor kan det være nødvendigt at komme tilbage efter et par måneder for at få endnu en indsprøjtning.
3. Kirurgi
Hvis indsprøjtninger heller ikke virker, kan det være nødvendigt at tale med en specialist om operation. Kirurgi kurerer typisk tilstanden på én gang, men du skal sammen med din læge beslutte, om det er den rette behandling for dig. Efter lokalbedøvelse lægges et lille snit i hånden, som letter trykket på nerven inde i karpaltunnelen.
Kilde: NHS
Operation for karpaltunnelsyndrom
- Operationen foregår typisk under lokalbedøvelse
- Varighed: Ca. 20 minutter
- Operationen kan udføres enten som en åben operation eller som en kikkertoperation
- Under indgrebet spalter lægen senebåndet for at gøre karpaltunnelen mere udstrakt, og nerven får bedre plads til at løbe igennem.
Hvordan forebygger man karpaltunnelsyndrom?
Du kan reducere risikoen for at udvikle karpaltunnelsyndrom ved at være opmærksom på de udløsende faktorer og minimere din eksponering for dem. Hvis det sker på arbejdet, kan du undersøge, om visse hjælpemidler kan have en aflastende effekt.
Forestil dig, at du f.eks. er kontoransat og sidder foran computeren i mange timer. I så fald er det en god idé at undersøge, hvordan du arbejder i de bedste arbejdsstillinger, når arbejdet med tastatur og mus er uundgåeligt. Du kan undersøge forskelligt udstyr, som forhindrer dig i at belaste håndleddene unødigt i sådanne tilfælde.
Du skal f.eks. sørge for at have en ordentlig stol og et højdejusterbart skrivebord, så du kan skifte stilling fra tid til anden. Du kan også anskaffe et specialiseret tastatur og en computermus til karpaltunnelsyndrom, som aflaster dine hænder og håndled, når du arbejder.
Øvelser til karpaltunnelsyndrom
Der findes stræk og øvelser, som kan hjælpe med at forebygge karpaltunnelsyndrom hjemme ved skrivebordet. Fra håndledsrotationer til dunk-strækninger. Hvis du føler smerte under disse øvelser, skal du stoppe med det samme og fortælle det til din læge. Hvis du er i tvivl, skal du altid rådføre dig med din læge.
Kilde: WebMD