Reducer sygefravær
Arbejdsvilkår og begrænsninger i sygefravær har været øverst på dagsordenen i Storbritannien i nyere tid. Gennem kampagner og undersøgelser har private virksomheder, offentlige institutioner og fagforeninger forbedret det fysiske og psykologiske arbejdsmiljø.
Fra et politisk synspunkt har arbejdsmiljøet i Det Forenede Kongerige været en betydelig bekymring. I post-Brexit-æraen, Den britiske regering har lovet ikke at foretage ændringer og hold dig til de tidligere hårdt kæmpede forbedringer, men der er stadig specifikke forslag på bordet for at reducere arbejdstagernes rettigheder. En detalje er hvilepauser for dem, der arbejder mere end 48 timer om ugen.
På denne side kan du læse om alt hvad du behøver at vide om sygefravær i Storbritannien. Du kan få et overblik over de forskellige emner, vi dækker, i indholdstabellen nedenfor.
Sygeorlov er en målepind, der angiver, hvordan britiske arbejdstagere trives, når de er på arbejde. Den foreløbige konklusion må være, at selvom der stadig er arbejde at gøre, der har været en betydelig nedadgående tendens fra 1996 til 2020. Under pandemien tilføjede coronavirus nye dimensioner til sygefravær. Selvom mange tog sygeorlov på grund af pandemien, fortsatte andre fraværsårsager deres nedadgående tendens på grund af hjemmearbejde og social afstand.
En analyse fra UK Health and Safety Executive (HSE) bemærkede, at 1,6 millioner arbejdstagere lider af arbejdsrelaterede sygdomme. Samtidig udgør omkostningerne ved disse sundhedsproblemer svimlende 16,2 milliarder pund (2018/2019. Per sag, sygefraværsomkostninger når i alt 19.000£.
I det næste afsnit kan du læse mere om sværhedsgraden af sygeorlov i Storbritannien.

Sygeorlov i gennemsnit
De seneste data fra Office for National Statistics viser et generelt fald i trendlinjen for fraværsprocenten for arbejdstagere på det britiske arbejdsmarked. Denne trendlinje har været konsistent i løbet af de sidste 25 år. I 2020 faldt fraværsraten til 1.8%, det laveste registrerede antal siden 1995, mens coronavirus udgjorde 14% af alt sygefravær.
Mens kurven er fladt i løbet af de sidste par år, ser vi en lignende udvikling på tværs af ansatte i den offentlige og den private sektor i det sidste årti. Den offentlige sektor oplevede imidlertid en højere procentvis fraværsrate end den private sektor med 2,7% mod 1,6%

Når man ser på det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. arbejdstager i Storbritannien, er der også en klar nedadgående tendens. I løbet af de sidste ti år er gennemsnittet for britiske arbejdstagere flyttet fra 7,4 fraværsdage om året i 2010 til 5,8 i 2020.

Sygeorlov i gennemsnit
Sygeorlovsfrekvensen er et gennemsnit for den offentlige og private sektor fra 2015 til 2020.Dataene er fra Kontoret for national statistik.
Sygeorlov og arbejdsmiljø
Arbejdsforhold - både fysiske og mentale - har en betydelig indflydelse på sygefraværet i Storbritannien.
Imidlertid, ifølge Folkesundhed England, selvom det viser, at „godt arbejde“ er godt for dit helbred, er det komplekst at binde konsekvenserne af arbejdsmiljøet til sundhed. Psykisk sundhed er i øjeblikket et højt fokusområde i Storbritannien, når man taler om sundhed på arbejdspladsen. Over 14,3 millioner arbejdsdage går tabt hvert år på grund af stress, depression og angst, mens 1 ud af 6 voksne har oplevet en almindelig psykisk lidelse i løbet af den sidste uge. Psykiske sundhedsmæssige forhold har længe bidraget til langvarig sygefravær.
En anden vigtig bidragyder er muskuloskeletale (MSK) tilstande såsom rygsmerter og muserelaterede smerter for arbejdstagere, der arbejder lange timer ved deres skriveborde. I 2017 var MSK-problemer den næsthyppigste årsag til fraværsdage i Storbritannien og udgjorde over 17% af alle sygefravær. I Storbritannien oplever en ud af ti MSK-forhold på arbejdspladsen i Storbritannien, hvilket svarer til omkring 28 millioner tabte arbejdsdage om året.
Der er et betydeligt potentiale for at reducere sygefravær på arbejdspladsen af mentale og fysiske aspekter, da der er flere muligheder for forbedring. I dette afsnit kan du læse mere om sygefravær relateret til fysiske og psykologiske arbejdsforhold og forskellene mellem de to typer sygefravær.

Sygeorlov og fysisk arbejdsmiljø
Sundheds- og sikkerhedsledelsen (HSE) gennemførte en undersøgelse og rapport om MSK, dens indvirkning på arbejdsvilkårene og dens forbindelse til arbejdstagere, der tager sygefravær i 2020.
Her finder du deres vigtigste resultater.
1. Der er generelt en nedadgående tendens i MSK-relaterede sager. Det samlede antal tilfælde af arbejdsrelaterede muskuloskeletale lidelser i 2019/20 var 480.000, en prævalensrate på 1.420 pr. 100.000 arbejdstagere. I disse tilfælde var 212.000 til de øvre lemmer - såsom nakke og arme. 176.000 var relateret til rygproblemer, mens 93.000 var relateret til underbenene - ben, lyske osv.
2. MSK-lidelser er mere udbredt inden for manuelle industrier som landbrug, skovbrug og fiskeri, byggeri, menneskers sundhed, og sociale arbejdsaktiviteter. Mens erhvervsfrekvensen er højere blandt faglærte erhverv, pleje-, fritids- og andre serviceerhverv og proces-, anlæg- og maskinoperatører.
3. De kritiske arbejdsfaktorer, der forårsager MSK, er for det meste arbejdere, der skal udføre trættende manuel håndtering, arbejde i akavede stillinger i en længere periode, og gentaget tastatur- og musrelateret arbejde.
Sygeorlov og psykologisk arbejdsmiljø
Sundheds- og sikkerhedsledelsen (HSE) skrev en rapport om, hvordan arbejdspladsen påvirkede psykologiske forhold i 2020.
Her finder du deres vigtigste resultater.
1. En ud af fire mennesker i Storbritannien vil på et tidspunkt opleve et psykisk problem. Dens sværhedsgrad kan variere, og de fleste vil være milde, men konsekvenserne kan være alvorlige, hvis de ikke behandles.
2. Psykologisk traume, som stress eller angst, øger risikoen for sygefravær. Mens folk har forskellige grænser for, hvad de kan blive udsat for, jo mere alvorligt traumet er, jo højere er risikoen for, at en arbejdstager oplever langvarig sygeorlov.
3. I Storbritannien har arbejdsgivere et juridisk ansvar for at hjælpe deres ansatte. Arbejdsrelateret mental sundhed og arbejdsbyrde skal måles med hensyn til arbejdstagernes risiko, og justeringer skal foretages i overensstemmelse hermed.
4. Angst, stress og depression er de mest almindelige psykiske problemer. De er ofte en reaktion på komplekse livshændelser, men er også en direkte arbejdsrelateret tilstand. Hvis en arbejdstager er udsat for psykiske lidelser over en længere periode, kan det forårsage fysisk og psykisk skade.
Forebyggelse af sygefravær
Sygefravær er et komplekst indbyrdes forhold mellem menneskers fysiske og psykiske sundhed og deres arbejdsmiljø. Der er ingen „magisk kugle“, men der er måder, hvorpå arbejdsgivere kan gøre en forskel.“ skriver NHS i deres 2017-rapport om reduktion af sygefravær - Evidence Review.
Sygeorlov kan reduceres yderligere. Det er vigtigt at understrege, men det kræver passende forholdsregler og en dedikeret indsats fra regeringen over for de enkelte organisationer. Arbejdsgivere og linjeledere skal have adgang til de rigtige værktøjer til at sikre, at problemerne og arbejdsbelastningerne - både fysiske og mentale - håndteres i overensstemmelse hermed og foreløbigt.
Forebyggelse af kort- og langsigtet sygefravær Det handler om at optimere både de fysiske og mentale forhold på arbejdspladsen.
Dette afsnit vil fortælle mere om de effektive værktøjer, der kan reducere sygefravær fra et arbejdsgiversynspunkt ved at tage en proaktiv tilgang. Nogle gange kræver det lidt indsats at udnytte et enormt potentiale. Dette kan ske gennem en tranche af en lodret computermus, der hjælper med at reducere smerter i arme og albuer.
Læs også: Fordele ved en centreret mus.

Hvordan reduceres sygefraværet?
Først og fremmest skal arbejdsgiverne være opmærksomme på arbejdsvilkår og strukturer, der kan hjælpe med at opdage eventuelle smerter eller udfordringer - både fysiske og mentale - som med tiden kan udvikle sig til langvarig sygefravær.
Nogle kortvarige sygefravær kan være meget vanskelige at fjerne, da det ofte skyldes sæsonrelaterede infektioner og sygdomme som forkølelse. Omvendt kan organisationer reducere langvarigt sygefravær, hvis de nærmer sig det med den rigtige indsats og strategi.
NHS-rapporten fra 2017 og videre Reduktion af sygefravær anbefaler en blanding af faktorer for at reducere medarbejderfravær og proaktivt nærme sig langvarig sygeorlov.

Plejesamtaler under sygefravær
Selvom der ikke er nogen obligatoriske møder, der kræves på bestemte tidspunkter under et fravær, det er fordelagtigt at holde kontakten med arbejdstagere på sygeorlov.
Når man oplever langvarig sygefravær, kan en linjeleder kalde arbejdstageren til en plejesamtale. En plejesamtale er ikke obligatorisk, men snarere en frivillig mulighed, der gør det muligt for arbejdstageren at vende tilbage til arbejdspladsen.
Det er vigtigt at bemærke, at formålet med en plejesamtale er at finde ud af den bedst mulige måde at holde arbejdstageren i virksomheden. Det handler om at finde løsninger for fremtiden, der kan gøre det muligt for arbejdstageren at vende tilbage på den bedst og hurtigste måde uden at gå på kompromis med den aktuelle sygdom og symptomer.
Samtalen må ikke fokusere på fortiden, men på at få et robust samarbejde startet igen.
Mulige spørgsmål til plejesamtalen
— Hvordan har du det?
— Hvordan kan vi som arbejdsgiver hjælpe dig med at komme tilbage på arbejde bedst muligt?
— Hvilke behov har du brug for, at vi hjælper dig med at udfylde?
Hvilke værktøjer eller aftaler tror du kan hjælpe dig med at bevare dit arbejde hos os?
Ved langvarig sygefravær er plejesamtalen et pålideligt værktøj til at indlede en dialog om, hvordan arbejdsgiveren skal hjælpe arbejdstageren med at komme tilbage på arbejde. Jo før du starter denne dialog, jo bedre, mens man ikke må tvinge den for tidligt i sygefravær.
Værktøjer til forebyggelse af sygefravær
I løbet af de seneste år er organisationer blevet mere opmærksomme på fordelene ved at have en ergonomisk arbejdsplads, hvor de fysiske arbejdsforhold er en højere prioritet.
Langvarigt fravær kan forhindres i langt større grad, når en arbejdstager udfører deres arbejde i korrekte arbejdsstillinger med bevægelser, der reducerer kroppens fysiske overbelastning. Naturligvis er arbejdsredskaberne essentielle i manuelle arbejdsopgaver med en stor grad af fysisk arbejde, men det gør også en stor forskel for arbejdere, der sidder på kontoret. Den faste position bag et skrivebord, der arbejder med mus og tastatur, belaster ryggen, nakken og albuen betydeligt over en lang periode.
Måden at aflaste kontorarbejdere kunne være med en tastatur der hjælper arbejderen med at opnå en mere ergonomisk position med armene korrekt placeret foran kroppen. Derudover er der en centreret computer mus minimerer arbejderens kropsbevægelse og skaber samtidig synergi i flowet mellem tastatur og computermus.
Det rigtige ergonomiske udstyr og en centreret mus kan reducere sygefravær og øge medarbejdernes produktivitet på én gang. Når medarbejderne er smertefri, kan de fokusere på deres arbejde og fortsætte med det længere.
Du kan Læs mere om ergonomi på kontoret her.
Sygeorlov og løn
I løbet af deres arbejdsliv vil de fleste arbejdstagere på et tidspunkt opleve perioder med sygefravær i Storbritannien. Selv gruppen med den laveste sygefraværsrate, De 25-34-årige har en sygefravær på 1,5% af deres arbejdstid, som Office of National Statistics viser.
En stor mængde mennesker vil på et tidspunkt tage sygeorlov, hvorfor vi er nødt til at huske på, hvordan sygefravær påvirker vores løn. Denne sammenhæng mellem sygefravær og løn er, hvad det næste afsnit vil kaste lys over.

Typer af sygeløn
Hvad du har ret til at få løn, når du er på langvarig sygeorlov, varierer fra job til job, mens der også er forskellige sygelønsordninger i drift.
Hvis du tager sygeorlov, har du muligvis ret til sygeløn. Grundlæggende er der to typer sygedagpenge til rådighed for arbejdstagere i Storbritannien:
— Virksomhedens sygeløn (også kaldet kontraktmæssig eller erhvervsmæssig sygeløn)
— Lovpligtig sygedagpenge
Hvis du arbejder i en organisation med en sygelønsordning, kaldes det en „virksomhedssygelønsordning“. I dette tilfælde skal du få betalt, hvad du skylder i henhold til det. Hvis du ikke har ret til en virksomhedsordning, skal din arbejdsgiver stadig betale dig SSP - også kendt som lovpligtig sygeløn, hvis du er berettiget.
Virksomhedens sygedagpenge
I nogle organisationer vil arbejdstagerne få en bedre ordning end det lovmæssige minimumskrav - SSP. Din arbejdsgiver er fri til at tilbyde eventuelle reviderede planer, der ikke undlader at opfylde det lovmæssige minimumskrav i SSP. Dine oplysninger om virksomhedens sygedagpenge skal altid være tilgængelige for dig i din ansættelseserklæring, som du modtager, når du begynder at arbejde i en organisation.
Da ordningerne kan variere betydeligt mellem organisationer, er det vanskeligt at fastsætte en „standard“. Sygelønsordninger starter dog typisk efter en minimumstjenesteperiode - kan være en prøvetid på tre måneder.
Efter dette, hvis du ender på sygeorlov, modtager du din regelmæssige løn op til et bestemt antal uger. Når denne tærskel er overskredet, modtager du en halv løn i et yderligere forudbestemt antal uger, indtil du bliver ubetalt.
Under virksomhedernes sygelønsordninger skal du fremlægge bevis for sygdom. Normalt kan du selvcertificere for en uges sygdom, før du har brug for en lægeerklæring.
Lovpligtig sygedagpenge
Hvis du ikke har en virksomhedsordning, betaler din arbejdsgiver dig lovpligtig sygeløn (SSP), hvis du kvalificerer dig. Du får SSP for de dage, du typisk ville have arbejdet. De første tre dage, du er på sygeorlov, giver dig ikke SSP, medmindre du har været på SSP inden for de sidste otte uger og har vist sig berettiget igen.
Kilde: ACAS

Arbejdsrelateret sygeorlov
Typisk påvirker årsagen til din sygdom ikke mængden af sygeløn, der er tilgængelig for dig. Din arbejdsgiver kan dog have unikke fordele til rådighed for dig i dette tilfælde, så tjek altid med dem for detaljer.
Hvis din sygdom eller skade opstår på arbejdspladsen, du har en juridisk ret til at fremsætte et krav om personskade. Dette gælder både fysiske og psykiske skader som stress eller angst. Tal altid med en fagforening eller en specialiseret advokat, hvis du overvejer denne mulighed.
Lovgivning om sygefravær
For de fleste britiske indbyggere er sygefravær en relativt, men naturlig del af deres arbejdsliv.
Nogle gange bliver du syg. Det er uundgåeligt. Heldigvis har det en tendens til at ske så sjældent, at sygefraværets konsekvenser alvorligt udfordrer hverken arbejdstageren eller arbejdsgiveren. Den gennemsnitlige sygefravær er faldet i løbet af det sidste årti. I 2010 gik 2,2% af al arbejdstid tabt i hele Storbritannien på grund af sygefravær. I 2020 faldt dette tal til 1,8%. Herfra ved vi, at arbejdstagere har en tendens til at have en højere procentdel af sygefravær i den offentlige sektor sammenlignet med den private sektor.
Men selvom du kan virke sund - både fysisk og mentalt - kan du fange en elendig formue ud af ingenting, der giver nye sygefravær i en periode. Derfor hjælper det altid at have en grundlæggende viden om sygefraværsrettigheder.
I dette afsnit vil du læse om de væsentlige oplysninger og lovgivning om sygefravær. Selvom vi ikke kan dække de tekniske aspekter af loven, vil vi forsøge at fremlægge de generelle retningslinjer, som du bør nu.
Har du ret til sygedagpenge?
For at forstå, om du har ret til sygeløn under en langvarig sygeorlov, se nedenstående vejledning for et overblik.
— Hvis du er arbejdstager i Storbritannien, har du generelt ret til sygedagpenge, når du er på langvarig sygefravær og ude af stand til at arbejde.
Du skal hurtigst muligt fortælle din arbejdsgiver, hvis du bliver ude af stand til at arbejde. Kontroller altid, om din arbejdsgiver udsteder specifikke retningslinjer i din kontrakt.
- Din arbejdsgiver kan bede om at gennemføre en „tilbagevenden til arbejde“ -interview, når du går tilbage på arbejde. Dette er ikke en obligatorisk samtale.
Du vil blive bedt om at fremvise en formattest (også kaldet en sygeseddel) fra din læge, hvis du er fri fra arbejde i mere end syv dage (inklusive weekender og helligdage).
— Du har ret til sygefravær, og hvis du er på ferie. Desuden er der nogle få begrænsede omstændigheder, hvor du stadig kan få sygedagpenge, hvis du arbejder i udlandet).
- Du har stadig ret til sygedagpenge, hvis du har en nularbejdskontrakt (og tjener mere end £120 om ugen, ikke selvstændig). Nogle arbejdsgivere tilbyder dog muligvis ikke dig arbejde, når du er syg.
Selvstændige har ikke ret til sygedagpenge.
Kilde: Unison

Beregning af sygefravær
Der er to måder, hvorpå virksomheder kan beregne tid tabt på grund af sygefravær - også kendt som fravær.
Den enkle formel er simpelthen at finde ud af fraværsprocenten af de samlede dage tabt til sygeorlov. Nedenfor kan du finde beregningen for at finde ud af, hvor meget en medarbejder, et team eller en afdeling har gået glip af den samlede arbejdstid på tværs af virksomheden. It Workerscan er et værdifuldt værktøj til at finde afvigelser og fokusområder:
(Samlede tabte dage/i dag arbejdsdage) X med hundrede = fraværsprocent
For det andet er der Bradford-faktor, som gør det muligt for ledere at vurdere medarbejdernes fraværsregistrering gennem et scoringssystem. Med Bradford Factor kombinerer du antallet af sygefravær inden for et givet år med de samlede sygdomsdage.
Fraværsstavler ^ 2 x Samlet antal fraværende dage = Bradford Score
Hvordan organisationer vurderer Bradford-faktoren varierer, men flere perioder på grund af sygdom øger Bradford-scoren og hæver et rødt flag.
Tilpasningsnotater og sygdomsbevis
Arbejdstageren skal altid give deres arbejdsgiver en passende note udstedt af en læge hvis de har været syge i mere end syv dage i træk og har taget sygeorlov. Disse syv dage inkluderer ikke-arbejdsdage såsom helligdage og weekender.
Skulle medarbejderne være selvisolerende på grund af coronavirus, kan de få en „Isolationsnote“ online fra NHS 111 så de kan afstå fra at komme ind på et lægekontor eller hospitalet.
En lignende note udstedes af en fysioterapeut, fodterapeut eller ergoterapeut, hvis sygdommen er relateret til mental sundhed. Derefter henviser det til en Allied Health Professional (AHP) sundheds- og arbejdsrapport.
En passende note vil normalt læse, at en arbejdstager enten er 'ikke egnet til arbejde' eller 'kan være egnet til arbejde'.
I tilfælde af en evaluering af „kan være egnet til arbejde“ bør arbejdstageren drøfte vilkårene med sin arbejdsgiver og vende tilbage til arbejdet. Dette er forhold som reducerede timer, forskellige opgaver osv. Hvis der ikke kan opnås enighed om ovenstående, vil arbejdstageren være „ikke egnet til arbejde“.
Selvcertificering
Hvis en arbejdstager er sygemeldt i syv dage eller derunder, er der ingen krav om at aflevere en formattest eller andet sygdomsbevis. Når arbejdsgiveren kommer tilbage på arbejde, kan arbejdsgiveren bekræfte, at de har været fri på grund af sygdom. Dette er kendt som selvcertificering.